40 års jubilæum

Så kom den 10. juni 2017 og 1977 synes ikke så fjernt, men alligevel 40 år.

Men det skulle jo fejres men en komsammen på åstedet Skærbækvej nr. 3.

Vi var en flok som mødtes i Silkeborg kl. 8.00 lørdag morgen og satte kurs mod Vorgod Å. Og her skal jeg huske at fortælle, at vejret mærkeligt nok så ud til at blive OK og det blev det så også.

Der var ved ankomsten samlet en flok drenge allerede og efter vi havde hilst på hinanden, begyndte nogle af drengene at iklæde sig fisketøj, for nu sku’ der fiskes. Nogle var forsigtige og riggede 1-hånds-stænger og hard core- drenge fandt frem 2 hånds stænger – ja, helt op til 14 fod.

Vi andre blev pakket i biler for at se på det nye stykke å, vi havde fået, men det var ikke meget vi så, for parkeringspladsen var groet til, men vand det så vi nede ved broen, så nu ved vi, at der er vand.

Vel tilbage i ”lejeren” gik snakken lystigt og det var dejligt at se gamle og unge medlemmer snakke sammen, som om de havde kendt hinanden længe.

Præcis kl. 12.00 var det afsat tid til at grillen skulle tændes, for nu skulle der grilles pølser og brød samt drikkes en øl eller vand.

Man havde også inviteret lodsejeren med familie, så de stillede 4 personer. Det var meget hyggeligt. Hyggelige mennesker.

En tale blev det også til idet stifteren / foregangsmanden og initiativtageren Hr. Niels-Jørn Knudsen holdt denne. Men at det er 40 år siden, kunne ikke ses på Niels-Jørn (han må varet ung den gang).

Efterhånden som timerne gik begyndte folk lige så stille at bryde op og få pakket sammen. Hjemturen stod for døren, selv om dagen sagtens kunne have fortsat.

Jeg synes dagen var god og hyggelig og til dem der ikke havde mulighed for at møde op – der kører flere tog til Vorgod.

Jeg er virkelig glad for at kunne sige, at jeg er medlem af EØL.

Anders Lindberg


Så oprandt dagen hvor der var 40 års jubilæum i Lauget.

Jeg var komet ind på holdet, efter at jeg i et par år havde afventet, at min mangeårige ven og fiskekammerat Anders Lindberg skulle give mig et praj om, at der nu var en ledig plads på holdet.

Jeg kørte hjemmefra Karup i god tid den morgen, og der var da også kun ankommet én før mig. Vi fik hilst på hinanden og fik os en snak alt, imedens vi riggede vores grej til.

Snart begyndte de andre, som havde tilmeldt sig, at ankomme til stedet for at festligholde denne dag sammen på kanten af ådalen af Vorgod å. Der var tilmeldt 17 og snart var flere af medlemmerne i færd med at præsenterer hinanden – især overfor os nytilkomne medlemmer af Lauget. Der blev aftalt, at de som blot ville besigtige eller fiske nede på det nye nedre stykke fiskevand kunne kører sammen der ned. Og så blev det aftalt, at der var fællesspisning kl. 12.

Jeg fiskede lidt nedover med spinner, men jeg havde allerede været der tre gange tidligere. Første gang for bare at gå stykket igennem og optage lidt video, som hjemme var blevet klippet sammen til en ikke så ringe video af åen og de blomstrende enge. Ikke så sært, at man hurtigt glemmer koncentrationen om fiskeriet med den natur der omgiver en på stedet.

Vel tilbage hos de andre gik snakken livligt og vi har jo altid noget at berette om omkring vores fælles passion for fiskeriet og ikke mindst naturen. Der blev holdt en lille jubilæums- og velkomsttale for de samlede og for vedkommende (Niels-Jørn Knudsen, red.), som havde været igangsætter for at finde dette herlige stykke fiskevand. Det blev fortalt, at de fra starten var 12 personer, som havde enedes om at finde et lille stykke fiskevand helt for dem selv og om de, til tider, vilde dage i lauget opstart. Det blev tydeligt for alle, at lauget ikke var startet op som en afholdsforening. Ingen var i tvivl om, at der var et godt venskab.

Det nuværende ejerpar af gården og deres to sønner var også kommet ned og tog del i fejringen af denne dag.

Sidst på eftermiddagen fik folk sagt farvel og begynde deres køretur hjem. Jeg fik pakket mine ting og fik sagt farvel til de som endnu var der endnu. Fruen på gården sagde pænt farvel og sagde til afsked: ”Du får da noget ud af det. Du har da allerede været her nogle gange.”, hvortil jeg svarede bekræftende og sagde farvel og på snarligt gensyn.

Lars Bjerni Therkelsen


Denne hjemmeside bruger cookies. Klik på knappen for at godkende.
Hvis du ikke godkender, så vil brugen af hjemmesiden - specielt kontaktformular og blog - blive hæmmet.


  Klik her for at læse vores privatlivspolitik