Stallingen

I Egeris Ørred Laug ved Vorgod Å har Stallingen altid haft en særstilling som den ypperligste fangst. Og mangen et medlem har fået et flot knippel stallinger på tasken.

Men hvor kommer stallingen fra?

Forfatter Steen Ulnits har begået den flotte artikel Stallingen i Danmark og han beretter bl.a.:

“Stallingens indvandring i Danmark er et skoleeksempel på de faktorer, der begrænser ferskvandsfiskenes naturlige udbredelse.

I perioden umiddelbart efter sidste istid – altså for små 10.000 år siden – var Danmark landfast med England. Det nuværende Vesterhav var da skovdækket. Vandløb fra det østlige England og det vestlige Jylland strømmede ud over dette senere havområde, inden de til sidst forenede sig med en mægtig flod, der kom helt nede fra Karpaterne i Mellemeuropa.

Via denne “urflod”, som ikke findes længere, indtog stallingen de østengelske og de vestjyske vandløb. Stallingen havde imidlertid ingen mulighed for at passere vandskellet på den jyske højderyg, så idag findes stallingen i Danmark kun naturligt udbredt i et fåtal vestjyske vandsystemer.

Tilsvarende findes stallingen kun i de østvendte engelske vandløb. Irland, der heller ikke dengang var landfast med England, fik af samme årsag ingen stallinger. I Sverige og Norge havde stallingen i stedet mulighed for at indvandre fra øst via den daværende Ancylussø – en kæmpemæssig ferskvandssø, der i grove træk lå, hvor Østersøen idag ligger.

Pudsigt nok forbinder svenskerne idag ofte stallingen med det høje nord, mens den altså også er naturligt forekommende så langt sydpå som Danmark og England!

En hjælpende hånd …

Men denne fordeling af naturens goder var ikke godt nok for en lille håndfuld engagerede lystfiskere. De var fascinerede af tanken om, at Danmarks to største vandløb – Skjernå og Gudenå – udsprang kun få hundrede meter fra hinanden på den jyske højderyg. Siden løb de hver sin vej – Skjernå mod vest, Gudenåen mod øst. Det måtte derfor kunne lade sig gøre at transportere et antal vestjyske stallinger over højderyggen og dermed skabe en ny østjysk bestand!”.

Steen Ulnits


Åens dronning


Denne hjemmeside bruger cookies. Klik på knappen for at godkende.
Hvis du ikke godkender, så vil brugen af hjemmesiden - specielt kontaktformular og blog - blive hæmmet.


  Klik her for at læse vores privatlivspolitik